EGGERT STOCKFLETH
Første Slægtled (4 Børn, Andet Slægtled S. 14)
Formuende Skipper og Handelsmand i Haderslev. — Byen
Haderslevs Arkiv gik tabt ved den store Brand 1627, saa det
er kun meget lidt der ved Undersøgelse af de gamle Arkivrester
er kommen frem angaaende Eggert Stockfleth.
13/12 1607 er Stockfleth sat i Skat af 8 Skilling lybsk for en
Eiendom i Haderslev og desuden af en anden Eiendom i samme
By, i hvilken han boede. Eiendommen laa i Nærheden af
Klosteret, i en den Gang vel bedre Gade, nu er det kun en
lille Sidegade. — At Stockfleth »skal have været« holstensk
Oberstl. er til nu ikke bevist og synes noget tvivlsomt.
Foruden Eggert Stockfleth har en Person af samme Slægt-
navn omkring 1607 boet i Haderslev, da i Paasken s. A. W.
Knudsen og J. Rehmer kautionerer for et Laan paa 100 lybske
Mark hos Kommunitetet i Haderslev for Heinrich Stockfleth.
Ved Begyndelsen af det 17. Aarhundrede foregik der en livlig
Udvandring til Norge fra Haderslev — og fra Sønderjylland
overhovedet — navnlig da de kejserlige Tropper under 30. Aars-
Krigen brød ind over den jydske Halvø 1627. Efter en kortere
eller længere Omflakken kom de fleste til Ro i Christiania eller
paa Bragernæs (Drammen), især paa det sidstnævnte Sted.
Af disse til Norge indvandrede Personer var det navnlig
Haderslev-Familierne, Garman, Stockfleth og Mecklenburg, der
kom til at indtage en førende Stilling i Drammen, hvor i al
Fald Eggert Stockfleth boede 1629.
At Stockfleth allerede før var personlig kjendt i Drammen
fremgaar af følgende Notits i Drammens Toldregnskab for 1622:
39
»27d Juni indkom Eggert Stockfleth fra Haderslev med sin
skude og indførte adskillige danske varer af mel, malt, flesk,
gryn og andet mere, som han her paa havnen forhandlede. —
Indlod igjen deler, legter og bjelker, som han agtede at forlosse
til forne Haderslev«.
27/3 1638 begravet paa Bragernæs Kirkegaard.
(Tord Petersen: Drammen, en norsk østerlandsbys Udviklingshistorie,
Bind II, Drammen 1921. — Rektor C. W. Ludv. Horn: Mindeblade II om dem
fra hvem min Hustru Stammer, Hamar 1913. — Dr. Phil. T. O. Achelis og
Telegrafkontr. v. Eyben, begge af Haderslev (sidstnævnte nu afskediget paa
Ventepenge som Telegrafbestyrer i Nyborg) velvilligst foretagne Undersøgelser
af Haderslev Bys Arkivrester. — Personalh. Tidsskr. 5, 1884, 212. — Erick
Pontoppidan: Annal. IV, 208.)